Cyril Averys hjerte - John Boyne

• Engelsk
• 9.-15. februar
• 720 sider
• Originaltitel: The Heart's Invisible Furies

Nogle dage efter at have lukket denne bog, sidder jeg stadig med en følelse af at have været igennem noget stort. Noget udmattende på en måde; men også noget rørende, noget morsomt og noget helt særligt. Jeg har kun læst tretten bøger i år (endnu) - men jeg ved allerede, at denne vil komme til at stå som en af de absolut største læseoplevelser.

Jeg har set filmen om drengen i den stribede pyjamas, som er baseret på en anden af Boynes bøger, som betegnes som en børnebog. Det er selvfølgelig en ganske fin måde at lære børn om krigens gru; men jeg vil bestemt mene, at det også er en voksenbog. For seks år siden læste jeg en anden af Boynes romaner, som bestemt også gjorde et stort indtryk - men det var gledet lidt i baggrunden, da jeg lod mig friste af denne kryptiske titel - som jo er langt smukkere i sin originale form end den danske platte oversættelse,

Cyril Averys mor er seksten år gammel og gravid, da hun i fuld offentlighed smides på porten under gudstjenesten i den lokale kirke. Med besked om aldrig at vise sig i landsbyen igen. Hun tager bussen til Dublin, hvor hun møder en ung mand - som viser sig at være homoseksuel. Det er 1945, og det er et stærkt katolsk Irland - hverken ugifte gravide piger eller homoseksuelle er velsete!

Det er Cyrils mor - men der skal gå mange år inden han bliver bevidst om det. Han bliver bortadopteret til en pudsig familie, hvor ægteparret ikke virker synderligt interesseret i ham. Han bliver hele tiden mindet om, at han jo ikke er en rigtig Avery; og skal som sådan ikke regne med familiens formue til at leve af. 

Bogen er opdelt i tre store dele - Skam, Eksil og Fred. Hver del er opdelt i kapitler med syv års mellemrum - fra 1945 frem til 2015. Nu er dette jo næppe et tilfælde - tallet syv er et skæbnesvangert og symbolladet tal i den katolske kirke: De syv dage hvori Gud skabte Verden; Jesus syv mirakler; Bibelens syv store hoveddele - men selvfølgelig også de syv magre og de syv fede år .

Således er Cyril Averys liv også opdelt i samme cyklus, og der er både gode og dårlige årrækker iblandt. Han vokser op med en stigende erkendelse af sin homoseksualitet, som især er rettet mod barndomsvennen Julian. Denne er dog en overbevist skørtejæger, som slet ikke ænser Cyrils forelskelse - før Cyril står ved alteret for at gifte sig med hans søster. Den eneste person, som perifært giver ham lidt opbakning er kvinden, der leder tesalonen i parlamentet, hvor han arbejder. Deres veje krydses igen og igen - og ingen af dem ved, hvor tæt forbundet de i virkeligheden er.

Vi følger derefter Cyril i hans rejser væk fra Irland; til steder, hvor det er nemmere at leve - som fx Amsterdam i slutningen af 1970'erne. Der konfronteres han med prostitution - men møder også endelig lidt rigtig kærlighed. Som en moderne regnbuefamilie rykker de videre til New York, hvor AIDS-epidemien hærger i slutningen af 1980'erne - og hvor man konsekvent forbandt sygdommen med homoseksuelle. Det er gruvækkende igen at læse om den tid, hvor Reagan nægtede at udtale ordet - og endnu mindre at allokere budgetresourcer til forskning. 

Det er umådeligt svært ikke at fortælle for meget; for det vil være synd og skam, hvis man selv vil læse denne episke roman. Jeg skiftevis smilede og grinte helt alene i metroen - eller jeg sad med tårerne i øjnene ved visse passager. Jeg vil dog indrømme, at slutningen var lidt skuffende - ikke fordi jeg vil have happy endings; men Boyne tabte pusten en anelse efter at have holdt et flot tempo hele vejen igennem.

Enderne bliver knyttet sammen; og man føler så oprigtigt med Cyril, som jeg følte sad ved siden af mig. Når jeg læste, var jeg helt inde i historiens DNA, og det var lidt enten-eller med læsningen. Jeg kunne ikke tage et par sider i metroen, fordi jeg skulle hengive mig så helt og holdent.

En rørende og tankevækkende historie.