Tråden - Victoria Hislop

• Engelsk
• 17.-21. marts
• 465 sider
• Originaltitel: The Thread

Nu er jeg vist ved at være igennem Victoria Hislops bøger, som er glimrende som nem ferielæsning i flyet eller ved stranden. De har alle det til fælles, at de starter i nutiden for derefter at gå tilbage og fortælle en familiesaga. Et andet fællestræk er Grækenland, som er scenen for to af de andre romaner. Grækenland har en storplads hos hende åbenbart!

Denne gang er vi i Thessaloniki, hvor det græske barnebarn, der ellers bor i London, besøger sine bedsteforældre. Det bliver anledningen til, at de fortæller deres livshistorie startende med en storbrand, der hærgede byen i 1917. Her introduceres vi til en samling familier, der består af såvel ortodokse som jøder og muslimer - Thessaloniki var lidt af en smeltedigel. Dette ændrer sig i starten af 1920'erne, da krigen mellem Tyrkiet og Grækenland bryder ud, og ender med en ombytning af befolkningen - tyrkerne skal tilbage til Tyrkiet, som til gengæld sender alle deres græske indbyggere retur. Det er jo en massiv folkevandring, som ændrer såvel folks liv som landets struktur fundamentalt.

Venskaber brydes op, da muslimerne rejser. Og nogle årtier senere sker det samme med jøderne, da 2. Verdenskrig rammer byen. Efter krigen kastes landet jo som bekendt ud i borgerkrig og diktaturer, som først slutter op i 1970'erne. 

Alle disse begivenheder oplever vi igennem Dimitri og Katerina som de bærende protagonister. Det er en historie om en enkelt bys historie, som jeg faktisk ikke kendte meget til. Det er også en historie om krig og konflikter; religion, sociale uligheder etc. 

Det er ganske glimrende gribende læsning - men jeg forstår aldrig det behov for at sætte det ind i den rammefortælling? Historien ville jo stå ganske glimrende uden den indledende rørstrømske scene med barnebarnet.