- Fransk
- 28. februar - 1. marts
- 188 sider
- Originaltitel: Liberty Bar
Maigret er blevet kaldt til Côte d'Azur; men som den gode pariser, han jo er - så er han lidt skeptisk overfor alt det fremmede udenfor hovedstaden. Faktisk kan han slet ikke rigtigt komme i gang med selve mordsagen, for den lokale kommissær henter ham ved toget, og straks er de i gang med at drikke på en bar med udsigt over havet.
Men faktisk er han der jo for at opklare mordet på William Brown; en rig australier, der i mange år har boet ved kysten. Han har en kone og børn hjemme i Australien, hvor han var en af landets største jordbesiddere, men under en rejse til Frankrig blev han forelsket i det søde liv. Han boede i en villa langs kysten med sin elskerinde og dennes mor - og de blev bange, da de fandt ham myrdet i haven. For de levede jo på hans bekostning - men det viser sig, at de langt fra var de eneste.
Der er også en lille ussel bar - Liberty Bar - som faktisk ikke officielt er en bar. I dag fungerer det som et sted for sjælesørgere, som drikker sig fulde sammen med Madame Jaja og bidrager medlidt kostpenge. Desværre bor der også en ung luder, og Brown havde kastet sine øjne på hende .... udover elskerinden derhjemme i huset, og den aldrende Jaja. Det bliver til mange kvindfolk!
Maigret lader sig derfor først forvirre lidt over alt dette, og flyder med det søde liv. Men så beslutter han sig for, at det må være nok - og kommer selvfølgelig hurtigt til bunds i det. Endnu en gang uden at nogen skal i fængsel eller på anden måde lider overlast! Den ansvarlige gør nemlig det eneste fornuftige - dør selv af naturlige årsager.
Og Maigret er vist lettet, da han ender hjemme i Paris hos fruen, der serverer ordentlig solid kost for ham igen!
2 comments:
Jeg har længe tænkt på om du ville kommentere på en Maigret historie (men jeg har ikke læst alle indlæg, måske har du gjort det før, - det ved jeg ikke) og lige her kommer så en festlig beskrivelse af en lille kriminalhistorie, med den stil jeg husker Simenon for. Min far og mor læste Maigret i stribevis og jeg er ked af ikke at have gemt flere - jeg har kun to tilbage! De egner sig fortrinligt til at vedlige holde sin evne til at læse fransk. Min far var meget betaget af fortællemåden: Man går i hælene på Maigret hele tiden, og ikke nok med det, der er også kontinuitet. Men den evne til at skildre forskellige miljøer, sådan som Maigret kommer ind i dem og ser dem, det er guld værd. - Ikke sandt?
Donald,
Jeg havde læst nogle af dem som teenager - men på dansk.
Og så besluttede jeg mig for at læse dem alle sammen! Men i kronologisk rækkefølge. Jeg havde læst den allerførste som del af en bogudfordring i 2011, men i november 2016 fortsatte jeg så derfra.
Der er jo 75 i alt - og han holder en pause mellem 1934 og 1939, hvor Maigret kun optræder i novelleform. Jeg har tænkt mig også at holde den kronologi, så når jeg er nået til nummer 19, stopper jeg romanerne, og fortsætter med noveller. Det har krævet, at jeg måtte systematisere det lidt med et Excel-ark - men nu er det bar derud af! Det kommer nok til at vare indtil begyndelsen af 2018 inden jeg er færdig. Og der er jo også forfærdelig mange bøger, der skal købes.
Men ved at læse dem kronologisk følger man nemlig virkelig i hans fodspor, og ser udviklingen ikke alene med ham som person, og forholdet til konen - men også i tiden. Fx konstaterer han i nummer fem i serien, at en kvinde kunne være suspekt eftersom hun forlader huset uden hat. Den er skrevet i 1931, hvor den slags jo var uhørt.
Det bliver jo så interessant at se, hvordan tingene udvikler sig efter krigen - og helt op til den sidste krimi, der er skrevet i 1972.
Han skriver nemlig fantastisk og de er jo allesmå tidsbilleder.
Post a Comment