Sarum - Edward Rutherfurd

• Engelsk
• 29. juni - 9. juli
• 1.344 sider
• Originaltitel: Sarum

Rutherfurds debutroman er den sjette roman fra hans hånd, der er endt i mine reoler - og denne var om muligt én af de mest markante i valget af tidsperiode. Det er samtidig Rutherfurds fødeby, og måske derfor den naturlige første inspiration. Hans by kan være stolt af den hæder.

Det er tydeligt, at hans passion ligger hos disse store episke historiske dramaer, og med Sarum gav han sig ud på den mest omfattende tidsrejse, da vi starter allerede i tusinder af år før vores tidsregning - på den tid, da England deles i den sidste istid, da jægeren Hwll drager sydpå med sin familie, og slår sig ned ved sletterne ved det moderne Salisbury.

Derfra følger man historien om hvordan de første beboere slår sig ned for at leve af landet - og ikke blot jage; de bliver bønder! Senere bygger de Stonehenge som en hyldest til deres religion og tro, som er befolket af druider og lokale guder influeret af naturens og livets gang.

Men senere kommer romerne, og de er ikke meget for druider og den lokale religion. Til gengæld sørger de for, at nogle af bogens seks familier kommer højere på strå - og derigennem følger læseren også historien om de første rygter om den mystiske discipel i Mellemøsten, som har fået folk til at tro på kun en enkelt gud.

Princippet er det samme som i Rutherfurds andre bøger; vi følger seks familier, som på skift og på kryds og tværs oplever op- og nedture i det sociale hierarki igennem de mange århundreder vi følger dem. Der er slaver og herremænd - og der er krig og kærlighed; men det hele centreret omkring Salisburys historie og udvikling, som især i Middelalderen var en blomstrende provinsby med klædeindustri som primær indtægtskilde.

Det er derfor naturligt, at denne del af historien fylder meget - faktisk er vi helt henne omkring de tusinde sider før vi når frem til 1800-tallet. Her springes der mindre i tiden - og det er desværre også her Rutherfurd klokker lidt i fødselsår for sine personer. Den slags fjollede fejl undrer mig altid? Kan man som forfatter ikke have en liste med fødsels- og dødsår for samtlige protagonister og henholde sig til den undervejs? Jeg er klar over, at det skal kollidere med visse historiske begivenheder - men så må personerne indordne sig og ikke omvendt.

Men som i alle de andre romaner, så mister man ikke tråden i familierne; dog er den mere koncentreret om historiske begivenheder end i de senere romaner. Man fornemmer tydeligt, at han senere mestrer kunsten bedre - for der er utroligt mange detaljer at holde styr på. Personligt var jeg begejstret for den store del af romanen, der var helliget tiden inden Middelalderen. På den ene side fordi det er en tid, man sjældent beskriver i romanform og på den anden side fordi hele perioden omkring religionsproblemerne efter Henry VIII er lidt fortærskede efterhånden - i hvert fald for mig, der har læst så mange bøger fra den tid.

Nu mangler jeg faktisk kun to af hans bøger, hvoraf den ene er en slags parallelhistorie til Sarum og også foregår i dette område. Den er mere middelalderlig; men mon ikke jeg ender med en komplet samling.

Så venter jeg stadig spændt på næste udspil fra hans hånd; og jeg håber stadig, at han vender sig mod Italien!