Monday, December 28, 2015

Ser du månen, Daniel - Puk Damsgård



























  • Dansk
  • 27. december
  • 302 sider

Denne bog har uden tvivl ligget under mange juletræer i år; så overraskelsen var måske ikke stor, da jeg åbnede min pakke. Alligevel udbrød jeg med det samme, at jeg ikke vidste om jeg ville beholde den. Jeg ville såmænd gerne læse den - for omtale og anmeldelser har jo været positive, og emnet er om noget aktuelt for 2015. Men jeg synes stadig, at det er for mange penge at give for en bog på 300 sider, som jeg jo så læste på en dag. Det er desværre virkeligheden for mange danske bøger, og årsagen til, at jeg ikke tit får læst de danske romaner, jeg faktisk gerne vil læse. Eller jeg venter til de kommer på udsalg eller i en billigere udgave.

Men når det er sagt, så blev jeg jo helt opslugt - ellers havde jeg næppe brugt det meste af min søndag på at læse en bog om tortur og krig.

Jeg husker den debat, der var omkring Jeppe Nybroes fortælling om sine 28 dage som gidsel; og med det i tankerne var jeg lidt kritisk. Jeg var også lidt forbløffet over den naivitet, som Daniel udviser, ved at rejse til Syrien uden for meget kendskab til landet og med en guide, som er udskiftet i sidste sekund. Men som det nævnes i slutningen af bogen, så er det måske i dag svært at huske stemningen fra forsommeren 2013, hvor IS ikke var blevet hverdagskost i aftennyhederne.

Bogen er dog ikke skrevet af Daniel selv. men af journalisten, som jo har et dybere kendskab til fakta omkring IS og hvordan denne organisation forandrede sig i den periode Daniel sad fanget og efterfølgende. Ikke mindst kulminerende med den grumme halshugning af amerikaneren James Foley.

Derfor svinger bogen mellem de to fortællinger - eller måske tre i virkeligheden. Der er den nøgterne fortælling om IS og baggrunden for dens oprindelse med Irak-krigen og hele udviklingen i Mellemøster efter 9/11. Her savner jeg dog lidt mindre opremsning af fakta og navne - og lidt mere indblik i deres religiøse overbevisninger, og hvor disse adskiller sig så markant fra netop bevægelser som Al Qaeda eller blot islam i det hele taget i Mellemøsten.

Den anden fortælling er Daniels. Om tiden i de forskellige fængsler, om medfangerne, om torturen, om de personlige relationer og alle de kvaler, der fører med sygdom, sult, fysisk og psykisk smerte. Det er en barks historie, som ikke kan undgå at påvirke uagtet, at vi i dag har set og hørt flere hjemvendte gidsler fortælle deres historie indefra.

Og endelig er der historien om familien derhjemme, som kæmper for at få Daniel fri. På en måde fandt jeg faktisk denne del af historien den værste. For de står i et forfærdeligt dilemma, hvor de ikke kan snakke frit om det, da pressen ikke må få nys om kidnapningen. De er oppe mod en regering, der ikke vil betale løsesum ej heller hjælpe med andre midler. Og de skal konstant kæmpe med angsten.

Jeg synes, at det er forfærdeligt svært at vurdere om den danske stat skal betale disse løsesummer, som Frankrig og Spanien for eksempel gør det. Det er penge, der igen bliver sat i kredsløb for at finansiere flere våben eller holde gidsler fanget i længere tid - eller dræbe lokale uskyldige civile.

På den anden side har en masse danskere været med til at finansiere de 22 millioner kroner, som Daniels liv var værd. Det er et tungt ansvar at stå med, når man er hjemme igen. At kende den pris for sit liv og ikke vide, hvor og hvem man skal takke. Det er tungt at vide, at nok er man fri men ens frihed giver samtidig mulighed for at dræbe andre. Jeg ved ikke, hvordan man lever med den viden?

Uanset hvem, der betaler så bekræfter det IS i, at metoden fungerer. Men jeg kan sagtens forstå Daniels medfange, Pierre Torres, som ikke er stolt af at stå som en folkehelt ved siden af François Hollande. Han har forstået, hvilken pris han og de andre gidsler har og altid vil betale for deres frihed.

Samlet set en glimrende fortælling - der var nogle sjuskefejl, som burde være fanget; men der var sikkert travlt med at få den klar til jul. Og så kunne jeg nok godt have ventet til den var ude til en en mere demokratisk pris; men det er jo ikke forfatterens problem!

No comments: