Le liseur du 6h27 - Jean-Paul Didierlaurent

• Fransk
• 15.-16. december
• 193 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Franske forfattere har i de senere år haft en forkærlighed for de 'små' i samfundet. Her tænker jeg selvfølgelig mest på Pindsvinets elegance, men også Ønskelisten - men måske slog det i virkeligheden først igennem på film med Amélie fra Montmartre?

I bøgerne, jeg nævner her, er det jo en portnerkone, der er intellektuel udover, hvad der ønskes og forventes af hende og i den anden er det en lille småhandlende i et halvtrist ægteskab, som vinder den store gevinst i lotteriet. Eller også startede det hele i virkeligheden med Cosette og Jean Valjean - Victor Hugo var jo især glad for de mere ukendte eksistenser!

Guylain Vignolles er bogens hovedperson - på fransk er hans navn desværre lidt nemt at gøre meget komisk; og han har da også lidt under det i det meste af sin 36-årige eksistens. Han bor alene i en lille lejlighed med en guldfisk som eneste ven. Hver morgen tager han RER'en (fransk S-tog) til arbejde på en fabrik, der destruerer bøger. Ja, det er jo et skrækkeligt scenarie at forestille sig - og derfor kan han ikke andet end at kalde den store maskine for Tingen. Men hver dag kravler han ind i Tingen for at rense den, og han gemmer de løsrevne sider, der ikke er blevet helt destruerede.

Disse løse sider, brudstykker af romaner, han aldrig ser begyndelsen eller enden på, tager han med i toget, og læser højt af. Han ender med at få sig en hel lille fanskare - blandt andet et par ældre damer, som kun tager toget for at høre ham. 

Det ender med, at han bliver oplæser på et plejehjem. At han får trukket den mystiske portvagt fra fabrikken ud fra sit bur, så han kan deklarere sine aleksandriner ... og hans ven, der har fået benene skåret af maskine liver op igen, da han kan hjælpe Guylain med at finde en mystisk ung pige.

Små helt almindelige menneskeskæbner beskrevet i et finurligt og dejligt fransk. Det var også dejligt at læse fransk efter de mange engelske bøger på det sidste - poesien er bare anderledes i mine ører.

En smuk lille roman, som forhåbentlig bliver oversat til dansk - og sandsynligvis glimrende filmmateriale til et fransk publikum, der bedre magter det helt stille.