Elle avait les yeux verts - Arnost Lustig

• Fransk
• 30. januar - 2. februar
• 355 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Nogle forfattere - som andre kunstnere - skal åbenbart først blive berømte efter deres død. Synd og skam! Arnošt Lustig var en tjekkisk jøde, som voksede op i Prag. Han var født i 1926, og dermed kun en stor dreng, da han blev deporteret til Theresienstadt i 1942. Derfra kom han videre til både Auschwitz og Buchenwald - nogle af de værste lejre, hvad overlevelsesraten angår. Men i 1945 under en transport videre til Dachau lykkedes det ham at flygte fra toget og overleve.

I 1957 udgav han sin første novellesamling, og som andre overlevende handlede det selvfølgelig om oplevelserne i lejrene. Som Rajchman og Levi er det uundgåeligt - og måske endnu mere i så en ung alder, hvor alle livsdrømme og håb knuses. Hvor man er alt for ung til at miste hele sin familie og sit livsgrundlag?

Netop dette er historien bag pigen med de grønne øjne i hans roman, som først udkom på fransk efter hans død i 2011. Fine er en ung tjekkisk jøde, som kommer til Auschwitz. Hendes far indser hurtigt, at det er en håbløs sag og kaster sig ind i pigtrådene for at dø hurtigere end i gaskamrene. Hendes unge bror, Roman, kommer i gaskammeret, da han er for lille til at være brugbar som arbejdskraft. Moderen forsvinder og Fine lærer senere, at hun er død tre dage inden krigens slutning.

Fine selv er i Auschwitz i et stykke tid som assistent til en læge, der steriliserer jøderne. En dag befinder hun sig ved et tilfælde det forkerte - eller rigtige - sted, da man leder efter unge piger til at sende i tyskernes bordeller ved fronten. Disse lå i kz-lejrene, og kunne "bemandes" af ariske piger, der på anden måde var i tyskernes søgelys.

Fine med sit røde hår og grønne øjne lyver sig tre år ældre - hun er kun femten år gammel. Hun lyver sig arisk, og overlever muligvis derigennem. Men livet som feltluder er heller ikke en garanti; mange sendes direkte videre til den sikre død, når de viser de første træthedstegn efter at have serviceret 12-15 mænd dagligt på en mager kost og andre uhumske leveforhold.

Lustigs roman fortæller Fines historie som luder; om de tyske SS-officerer, der i 21 dage er hendes kunder, og bruger hende som ventil for deres krigsliderlighed eller foragt. Dem, der er blevet forstyrrede i hovedet eller dem, som er så betændt af had til jøderne, at de ikke tænker på andet.

Fine overlever, da lejren deserteres - hun vender tilbage til Prag; men hvordan kan hun blive et menneske igen? Hun taler i ti lange dage og nætter med en rabbiner, der slet ikke kan rumme hendes nøgterne fortællinger. Hun møder andre overlevende og må igennem de samme problemer med skyld.

Det er en utrolig barsk lille roman. Jeg måtte dele den op i bidder - det er umuligt at læse den gru selv som fiktion. Hans litterære værker oversættes desværre først nu til andre sprog - men de er ventetiden værd.