Øen - Victoria Hislop

• Engelsk
• 17.-20. august
• 474 sider
• Originaltitel: The Island

Denne roman har jeg haft i hænderne en del gange - på fransk; den havde åbenbart stor succes i Belgien og Frankrig, men jeg ville jo ikke læse den oversat; og så fandt jeg den i Danmark ved et tilfælde. 

I starten var jeg lidt bekymret over den rosenrøde angivende tone; det er en rigtig tøse-roman! 

Men da jeg var kommet over det indledende afsnit om den unge kvinde, der er i tvivl om sin kæreste og vil ud for at lede efter sine rødder; så nåede vi til den interessante del. Den unge kvinde tager nemlig til Kreta, og moderen har efter 25 års tavshed om familien endelig givet hende navnet på en kvinde, der kan løfte sløret for familiesagaen.

Det starter med den unge kvindes oldemor, som lige inden 2. verdenskrig bliver diagnosticeret med spedalskhed. De bor i en lille fiskerby på Kreta; og lige ud for kysten ligger øen for de spedalske - Spinalonga. Øen har en fantastisk historie; et venetiansk fort og århundreders kampe frem og tilbage mellem forskellige herredømmer inden den endelig blev græsk igen i 1903 - og omdannet til koloni for spedalske.

Her blev alle sendt ud lige så snart de viste det mindste tegn på sygdommen; og pigens oldemor dør derude efter nogle år. Faderen er efterladt derhjemme med de to piger - den rebelske Anna, og den blide Maria. Efter krigen gifter Anna sig med den lokale 'mogul' - sønnen af den rige olivenolieplantageejer. Det er næppe ægte kærlighed; men hun er ambitiøs og afskærer hurtigt forbindelsen til den langt fattigere familie. Især da der går rygter om, at hun har en affære med mandens fætter.

Maria bliver hentet ind for at dulme disse rygter, og de to forelsker sig og skal giftes, da Maria nogle uger inden brylluppet finder tegn på spedalskhed og må sendes ud til øen.

Hun tager den lange vej gennem tunnellen, hvor hendes mor gik femten år tidligere; men heldigvis er tilstandene bedre. Under hendes tid på øen begynder man at arbejde med medicinsk helbreldese af spedalskhed og øen kan endelig nedlægges som koloni for de udstødte i 1957.

Det er selvfølgelig lidt sødsuppekærlighed; men det var en yderst interessant beskrivelse af kolonien, og hvordan de kæmpede for at få vand, elektricitet og ikke blot blive behandlede som udskud. Jeg fandt et ret sigende klip, hvor man kan se hvordan omgivelserne var - i dag står det hele øde hen som en spøgelsesby, og man fragter turister derover på dagture. Men dengang har det jo været skrækkkeligt at leve afsondret derude og tilmed ikke længere end, at de stadig kunne høre kirkeklokkerne og se festlysene inde fra byen, hvor deres familier blev tilbage.

Og den unge pige fik selvfølgelig sin forklaring og forløsning og det hele ... det er den mindre interessante side af bogen.